Sådan opretter du flere bygninger i samme rapport

Hvis du opretter en sag, vil den, eller de udvalgte bygninger automatisk indgå, når du opretter sagen. Ser her hvordan du opretter en sag.
Skulle du alligevel have brug for at oprette en ekstra bygning manuelt (måske fordi du har glemt at oprette en ekstra bygning?) skal du gå ind under menupunktet "Oversigt" i den pågældende sag.


Som den gule markering viser, skal du klikke på knappen "Opret bygning", hvis du ønsker at få en hel blank bygning uden indhold oprettet i samme sag.
Du skal klikke samme sted, hvis du har en XML-beregningsfil du vil importere, som grundlag for den nye ekstra bygning. Bemærk at flere bygninger i samme rapport KUN gælder ved energimærkning af eksisterende bygninger. Ved nybyg er det kun muligt at importere flere XML-filer, såfremt der reelt er tale om flere ZONER i samme bygning.
Bemærk at du kun kan oprette bygningstyper du i forvejen måtte have oprettet i sagen. Hvis du eksempelvis forsøger at oprette en flerfamiliehussag på en enfamiliehussag, kan du ikke fuldføre oprettelsen.

Du vil i så fald få denne fejlbesked: 


Hvis du allerede har indtastet brugbart data på en eksisterende bygning i sagen, kan du også vælge at tage udgangspunkt i denne, ved at markere den oprindelige bygning med flueben, og derefter trykke på knappen "Kopier".
Umiddelbart sker der ikke noget - men det er fordi du kun har valgt at kopiere den valgte bygning til din udklipsholder. For at indsætte denne, skal du derved klikke på knappen "Indsæt".


Det betyder også, at du med denne funktion kan kopiere en bygning fra én sag og over i en anden, blot ved at anvende "Kopier" og "Indsæt" på tværs af to sager.
Når du tilføjer flere bygninger (2 eller flere), vil du opleve, at opsætningen i Energy10 kommer til at se en smule anderledes ud, som vist herunder:


Menupunktet "Ejendom, bygning og zone", splittes op, når der oprettes mere end én bygning i en sag, så der fremstår et selvstændigt menupunkt med navnet "Ejendom", og et andet menupunkt med navnet "Bygning og zone".
Den eneste forskel er nu blot, at du indtaster alle dine bygningsdele og tekniske installationer, bygning for bygning - men at hovedejendomsoplysningerne iht. BBR under menupunktet "Ejendom" stadig er de samme, uanset hvilken af bygningerne der arbejdes på.
Hvis ikke de har samme BBR-hovedejendomsoplysninger, kan de ikke samles i samme rapport iht. reglerne herfor.

Hver af bygningerne indeholder felter, til indtastning af hver enkelt bygnings BBR-oplysninger. 
Sørg for at få navngivet hver af bygningerne unikt, så det er til at overskue, hvilken bygning der indtastes data under. Herved kan bygningsejeren også skelne hvilken bygning, der omtales i selve rapporten.

Hvis du opretter din sag efter BBR-opslaget under oprettelsesproceduren i Energy10, oprettes sagen helt korrekt, både for så vidt angår hovedejendomsoplysninger, bygningsoplysninger og unik navngivning.
Bemærk at dette kun gælder for energimærkning af eksisterende bygninger i henhold til gældende beregningsregler. Derfor kan der ikke sammensættes flere bygninger i en rapport, for hverken BedreBolig eller energirammer.

Vær dog opmærksom på at:
Såfremt flere bygninger skal medtages på samme energimærke, skal følgende krav overholdes, jf. HB 2019, kap. 4.4.2, stk. 1 (Gælder kun ved eksisterende byggeri):

  • Alle bygninger skal have samme anvendelseskode
  • Alle bygninger skal have samme type varmeforsyning
  • Alle bygninger skal høre under samme BBR-ejermeddelelse
  • Har samme ejer

Du kan dog sagtens vælge at lave separate energimærkningsrapporter på hver bygning.