Sådan får du overblik for rapportens tekstindhold

Under menupunktet "Tekster" vil du kunne danne dig det samlede overblik over alle de tekster, som anvendes i din endelige energimærkningsrapport. Her kan du tilrette, slette og ændre efter behov, så alt giver præcis den mening, som du havde forestillet dig. Så efter du har kædet alle de ønskede beregninger sammen, vil du kunne bestemme helt og aldeles selv, hvilke tekster du vil have med i energimærkningsrapporten.

Her nedenfor ses et eksempel for, hvordan indholdet kan se ud, første gang du kommer ind på tekstsiden.

Vi har valgt at ensrette layoutet på tekstsiden, så det minder mest muligt om energimærkningsrapportens udseende. Herved er det nemmere at sammenligne hvordan de helt specifikke tekster kommer til at blive vist i selve rapporten, og under hvilke overskrifter de endeligt samles.

Når man kører musen henover de enkelte felter, kommer der automatisk knapper frem, som der ses eksempelvis i billedet ovenover.

Programmet sørger for, at alle enslydende teksttitler for både statusser og forbedringsforslag automatisk bliver grupperet sammen. Dette er særligt anvendeligt på f.eks. tekster for vinduer, hvor der ofte er flere identiske emner, som rent tekstmæssigt skal sammenlægges, for ikke at stå anført flere gange efter hinanden i selve rapporten. I stedet for selv at skulle udføre dette arbejde, skjuler programmet disse enslydende tekster, så de kun vises tekstmæssigt én gang.

Hvis du vil se hvilke tekster der automatisk er blevet skjult, kan du klikke på knappen "Vis skjulte tekster", som så i nedtonet udseende viser de skjulte tekster. Her får du mulighed for at redigere i visningen af tekster, der skal med i energimærkningsrapporten.

Du kan vælge at klikke på knappen "Vis", hvilket gør, at teksten nu ikke er grå-tonet længere, og dermed vises som en selvstændig tekst i rapporten – i dette tilfælde under "Vinduer".

Vælger du at klikke på knappen "Indtastning", bringer det dig helt retur til selve indtastningen af den specifikke bygningsdel eller tekniske installation.

Enslydende tekster for forbedringsforslag, skjules også automatisk og kan trækkes frem igen, præcis på samme måde som netop beskrevet for statustekster. Hver type af en bygningsdel eller teknisk installation vises med hver sin titel.