Hvad betyder persondataforordningen?

Energy Systems A/S passer på dine persondata – præcis som vi altid har gjort.

EU-lovgivningen om persondataforordningen pr. 25. maj 2018 gør, at alle virksomheder i EU-medlemslande, herunder Energy Systems A/S, skal dokumentere deres datasikkerhed i en skriftlig aftale med deres kunder, samarbejdspartnere mv. – enten en databehandleraftale mellem Energy Systems A/S som databehandler og din virksomhed som dataansvarlige eller et samtykke fra dine ansatte som brugere af vores løsninger.

Energy Systems A/S har altid prioriteret datasikkerhed meget højt, hvorfor din virksomheds persondata til enhver tid har været helt sikkert behandlet og opbevaret.

Som følge af indførslen af persondataforordningen skal disse forhold nu formaliseres i form af en databehandleraftale eller et samtykke, og derfor har Energy Systems A/S naturligvis udarbejdet en disse, som overskueliggør og dokumenterer fremgangsmåder og krav til overholdelse af den nye persondataforordning.

 

Ingen ændringer for dig som bruger

Databehandleraftalen og samtykket giver ingen ændringer for jer som brugere af vores softwareløsninger – Energy Systems A/S beskytter jeres persondata på samme vis som hidtil, og databehandleraftalen eller samtykket skal alene godkendes for at opfylde EU-lovgivningen.  

Databehandleraftalen er udarbejdet bl.a. på baggrund af Datatilsynets paradigma og retningslinjer, og vi betragter derfor indholdet heraf som regelret i forhold til opfyldelse af kravene i persondataforordningen.

  

Hvis du har spørgsmål til persondataforordningen og databehandleraftalen, er du meget velkomne til at kontakte os.